background image
Vedtægter for Dansk L`hombre-Union
§ 1
Unionen er stiftet den 24. juni 1950 i Fredericia, og dens navn er:
DANSK L`HOMBRE-UNION.
Dens hjemsted er formandens adresse.
§ 2
Unionens formål er:
1. at forene l´hombreklubber i Danmark i D.L.U. til udvikling af l`hombrespillet.
2. at være behjælpelig med at oprette l`hombreklubber i danske byer.
3. at afholde turneringer imellem de i D.L.U. stående l`hombreklubber, samt at være behjælpelig
med at arrangere lokale turneringer.
4. at fastsætte bestemte regler for l`hombrespillet i almindelighed og for turneringer.
§ 3
Som medlemmer optages l`hombreklubber fra hele landet.
§ 4
Det årlige kontingent er 10,00 kr. pr. medlem, dog mindst kr. 125.00 pr. klub.
Kontingentet beregnes efter medlemstallet pr. 1. oktober og betales til kassereren senest 1.
november. Samtidig betales for tilmeldte hold til DM turneringen.
Såfremt en klub trods påkrav ikke har betalt kontingent inden 1. januar, kan bestyrelsen slette
vedkommende som medlem. Medlemmer af den pågældende klub udgår da af de løbende
turneringer, uden derfor at havde krav på tilbagebetaling af eventuelle indskud og lignende.
Hvis en klub eller enkeltperson bevidst modarbejder Unionen, kan bestyrelsen udelukke
vedkommende fra Unionens turneringer. Udelukkelsen skal forelægges den førstkommende
generalforsamling til godkendelse.
§ 5
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest den 15. april, og indkaldes skriftligt med
mindst 1 måneds varsel.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller når
mindst 1/3 af de tilsluttede klubber forlanger dette.
4