Dansk

Spadille og Basta

Historie

L’hombrens historie er et mysterium.
Spillet er så gammelt, at vi faktisk ikke ved nøjagtigt, hvor gammelt det er. Kortspil opfindes i Kina i 800-tallet og kommer til Europa med arabernes invasion af bl.a Spanien. Den første europæiske reference til kortspil er skrevet på catalansk i 1371. Overleveringen siger, at l’hombre opfindes af spanske munke i slutningen af 1300-tallet, selvom det er ikke noget, vi har håndfaste beviser for. Men derfor kan det jo godt være rigtigt. De første sikre skriftlige kilder, vi har, er fra 1600-tallet. Det fastslår Thierry Depaulis i sin artikel, som findes længere nede på siden.
Når der kun er tre “aktive” spillere i l’hombre, skulle det være fordi, at munke ikke måtte synde ved at spille kort og dermed hengive sig til den deraf følgende logiske tankevirksomhed. De skulle koncentrere sig om at “bede og arbejde”, som er klostrenes motto.
Men et faktum er det, at l’hombre spreder sig fra Spanien op igennem Europa og bliver det altdominerende kortspil i vesteuropa fra 1600-tallet og frem til omkring slutningen af 1800-tallet, hvorefter det langsomt trænges i baggrunden af Whist og senere Bridge. Men det har overlevet i Danmark, men også i Sydamerika, hvor det går under navnet “Rocambor”. Vi har for nylig fået kontakt med Rocambor-spillere fra Amerika, og har dermed bevis for spillets eksistens derovre i en lidt anderledes udgave. Det kan du f.eks læse om her.
Jeg synes, vi har en forpligtigelse til at kæmpe for dets overlevelse, som det historisk unikke,  mangefacetterede og afvekslende spil, det er. Og med den lange kulturhistorie, det har. På denne side kan du finde en række kilder, der belyser emnet på forskellig vis. De er alle værdifulde på hver sin måde.

Fire mænd spiller l'hombre i Erik Ritzau's hjem
Maleri af Malthe Engelstedt: Fire mænd spiller l'hombre i Erik Ritzau's hjem, 1887

På dette maleri, lavet af den danske maler Malthe Engelstedt, ses Rasmus Malling-Hansen hjemme hos sin gode ven, Erik Ritzau, grundlægger af Ritzaus Bureau, den første nyhedstjeneste i Danmark. Maleriet blev vist på Den Store Kunst- og Industriudstilling i København i 1888. De fire mænd spiller l’Hombre, og kvinden i baggrunden er Ritzaus kone, Anna. Erik Ritzau sidder til venstre og til højre Johannes Kaper, skoleleder. Manden ved siden af Malling-Hansen til venstre er kaptajn Gustav Feilberg. På samme udstilling havde mekanikeren Lyngbye, der nu stod for udviklingen af skrivekuglen, syv skrivekugler udstillet, der viste udviklingen fra den første model fra 1870 til den seneste model, som Lyngbye fik den første for. præmiemedalje på udstillingen.
Anne Ritzau har fortalt at hun stadig har spillbordet som blev brugt på billedet.
Læs mere om Rasmus Malling-Hansen, opfinderen af kugleskrivemaskinen, her.

 

Maleri af Anna Palm: Et l'hombre parti på Brøndums hotel, 1885
Maleri af Anna Palm: Et l'hombre parti på Brøndums hotel, 1885

Anna Palm: Et l’hombre parti på Brøndums Hotel. 1885, gouache på papir på lærred, 35,6 x 52,4 cm, inv. 672
Fra venstre: P.S. Krøyer, Degn Brøndum, Julia Strömberg og med ryggen til Anna Palm.
Anna Palms billede er det eneste i salen, der ikke er malet med oliemaling, men i stedet med gouachemaling. Gouachemaling er en vandfarve, der indeholder et hvidt farvestof, som gør farverne mere matte og dækkende, end det er tilfældet med akvarelmaling.
Billedet tilhører gruppen af billeder i salen, der gengiver kunstnernes liv i Skagen, som også Christian Krohgs to malerier Opstilling med D.O.M. flaske og Charles Lundh i samtale med Christian Krohg og Wilhelm Peters’ P.S. Krøyer ved klaveret tilhører. Kortspillerne sidder i Brøndums spisesal, og i baggrunden kan man skimte omridset af flere malerier, der er indfældet i panelerne, uden at de dog kan identificeres nærmere. Både Krøyer, Brøndum og Strömberg ryger, herrerne cigarer og Strömberg en cigaret, som hun var notorisk kendt for altid at have siddende i mundvigen. Den blåhvide røg indhyller selskabet, og den eneste belysning i rummet er to tændte stearinlys, det ene skjult bag Anna Palms figur. Lyset kommer nedefra og giver sammen med røgen en dramatisk effekt i billedet, der understøttes af den alvor, der synes at herske blandt kortspillerne, der ser meget koncentrerede ud. Som i alle former for kortspil er det naturligvis vigtigt, at deltagernes ansigt ikke røber, om de har en heldig hånd eller ej.
Michael Ancher beretter flere steder i sine selvbiografiske noter, hvordan kunstnerne ofte hyggede sig om aftenen med bl.a. at spille l’hombre. Spillet stammer oprindeligt fra 1300-tallets Spanien, hvor det blev udviklet af kloster-munke, og fra 1600-tallet kom det via Frankrig til Danmark. “Hombre” betyder mand eller her “spiller” på spansk, så spillets titel på dansk er “spilleren”. L’hombre kan spilles af tre til fire deltagere, men kun tre spillere er aktive, mens den fjerde spiller sidder over. I klostrene var det forbudt at spille kort, så man skiftedes til at holde vagt. Udøvere af spillet siger, at det kræver øvelse, beregning, kombinations-evne og stor psykologisk sans at spille l’hombre.
Litteratur: Ancher 1885

Trekantet "ombre"-bord fra 1600-tallets England

David Parlett, der er en autoritet indenfor kortspilshistorie, har lavet et meget omfattende website, Historic Card Games, om historiske kortspil, og han har der også et afsnit om l’hombre eller “hombre”, som det kaldes. Jeg har efter aftale med David oversat det til dansk, og du kan læse artiklen ved at klikke på billedet til højre. Billedet forestiller et specielt trekantet bord, der blev anvendt til at spille “hombre” ved i 1600-tallets England.
Faktisk var spillet på et tidspunkt så populært derovre, at det engelske parlament forbød det. Et forbud, der (naturligvis) blev mødt med forhånelse!
Er man interesseret i kortspils-historie er det ovenfornævnte website en guldgrube af informationer.
Artiklen er lavet med Davids layout og ser meget anderledes ud end de andre artikler på dette website, så derfor åbner det også i et nyt vindue. Læs David’s l’hombre-historie…

"The Royal Game of the Ombre"

David Parlett nævner i sin l’hombre-historie ovenfor følgende lille skrift fra 1665, der måske er den ældste, kendte skriftlige kilde, der omhandler l’hombre-spillet, selvom det nævnes henkastet enkelte steder endnu tidligere. Forfatteren er “Anonymous”, altså ukendt, og teksten er kort, så du kan sagtens læse den, hvis du kan lidt engelsk. Der er her et link med alle referencer fra Gutenberg-projektet, men det er lettest at læse teksten, ved at klikke på den grønne tekst herunder.

The Royal Game of the Ombre.

Written At the Request of divers Honourable Persons.

London

Printed for Thomas Palmer, at the Crown in Westminster-Hall, 1665.

The Royal Game of the Ombre.

L’Ombre is a Spanish Game at Cards, as much as to say, The Man: so he who undertakes to play the Game, sayes Jo so l’Ombre, or, I am the Man. And ’tis a common saying with the Spaniards, (alluding to the name) that the Spanish l’Ombre as far surpasses the French le Beste, as a Man do’s a Beast, There are divers sorts of it, of which, this (which we shall only treat of, and which chiefly is in vogue) is called the Renegado, for reasons better supprest then known.

How many can play at it, and with what Cards they are to play.

There can only three play at it, and they are dealt nine Cards a piece: so by discarding the Eights, Nines, and Tens out of the Pack, there remains thirteen Cards in the Stock.

Of the Trump

There is no turning up Trump, nor no Trump but what the Player pleases, the first hand having alwayes the choice to play or pass, after him the second, &c.

Of the Stakes

For Stakes there are two sorts of Marks or Counters, the greater and the less; for example if you value the great ones at 12. pence, the lesser may be pence the piece (and so according as you please) of which great Marks you stake each one one for the Game: and the lesser for passing, for the hand, if you be eldest, and for taking in, giving for each Card you take in, one Mark or Counter.

Of the names of the Cards, and order in ranking them

Of the Black Suits

1. The Spadillio, or Ace of Spades. 2. The Mallilio, or black Deuces of either suit. 3. The Basto, or Ace of Clubs. 4. The King. 5. Queen. 6. Knave. 7. Seven. 8. Six. 9. Five. 10. Four. 11. And Three.

Of the Red Suits

1. The Spadillio, or Ace of Spades. 2. The Mallilio, or Sevens of either Suit. 3. The Basto, or Ace of Clubs. 4. The Punto, or Ace of Hearts or Diamonds according as they are Trump. 5. The King. 6. The Queen. 7. The Knave. 8. The Deuce. 9. The Three. 10. The Four. 11. The Five. 12. The Six.

Observations.

By this you see first that the Spadillio, or Ace of Spades is always the first Card, and alwayes Trump, be the Trump what suit soever; and the Basto, or Ace of Clubs alwayes the third. Secondly, the of Black, there are but eleven Trumps, and of Red twelve. Thirdly, that the Red Ace enters into the fourth place when it is Trump, and then is called the Punto, otherwise ’tis only rank’d after the Knave, and is only call’d the Ace. Fourthly, that (excepting the Deuces of Black, and Sevens of Red, which are call’d the Mallilio’s, and are alwayes the second Cards when they are Trumps) the least small Cards of the Red are alwayes best, and the greatest of the Black.

Of the Matadors.

The Matadors or killing Cards, as the Spadillio, Mallilio, and Basto, are the three chief Cards, and for these, when they are all in a hand (else not) the others pay three of the greater Marks or Counters the piece; and though there be no counting the Matadors without these three, yet these three for foundation, you may count as many as you have Cards in an interrupted series of Trumps; for all which the others are to pay you one Mark or Counter, the piece, even to nine sometimes.

Of taking in, and the order and manner of it.

1. Who has the first Hand, has choice of playing the Game, of naming the Trump, and of taking in as many of or as few Cards as he pleases, and after him the second, &c. 2. Having once demanded whether any one will play without taking in, you oblige your self to take in, though your Game be never so good: wherefore you are well to consider it before. 3. If you name not the Trump before you look on the Cards which you have taken in, any other may prevent you, and name what Trump they please. 4. If (as it often happens) you know not of two Suits which to name Trump; e.g. with the two black Aces you have three Trumps of either sorts: First, the Black Suit is to be preferr’d before the Red, because there are fewer Trumps of it. Secondly, you are rather to choose that Suit of which you have not the King, because besides your three Trumps, you have a King, which is as good as a fourth. 5. When you have the choice of Going in three Matadors, or the two Black Aces with three of four other Trumps, if the Stakes be great, you are to chuse this last, (as most likely to win most Tricks) if it be but a simple Stake, you are to chuse the first; because the six Counters you are to receive for the Matadors, more then equavales the four or five, you lose for the Game.

Observations.

1. He is to ask if any will play without taking in. (when they have the choice of those who will not.) Secondly, he is never to take in, or play, unless he have three sure Tricks in his hand at least: To understand which the better we must know

The End of the Game

The End of the Game is (as at Beast) to win most Tricks; whence he who can win five tricks of the Nine, has a sure Games; or if he win Four, and can so divide the Tricks, as one may win Two, the other Three: if not, ’tis either Codillio or Repuesto, and the Player loses and makes good the Stakes.

Of the Codillio.

The call it Codillio when the Player is beasted, and another wins more Tricks then he; when this takes up the Stakes, and tother makes it good: where note, that although the other two alwayes combine against the Player to make him lose, yet they all do their best (for the common good) to hinder any one from winning, onely striving to make it Repuesto.

Of the Repuesto.

They call it Repuesto when the Player wins no more Tricks then another: for example, if he win but four, another four, and the third but one, or each of them win three Tricks the piece; in which case the Player doubles the Stake, without any ones winning it, and it remains so doubled for the advantage of the next Player, &c. whence you may collect, that the Player is as much concern’d in making Repuesto, in case of nesessity, as any of the rest, by which means the Stakes oftentimes increasing to a considerable summe, the Player is to be very wary what Games he playes.

What Games are to be played

One is never to play unless he have three sure Tricks in his hand at least, as we have said before; as the three Matadors, or six or seven good Trumps without them; where note, the Kings of any Suit are alwayes accounted as good as Trumps (since nothing but Trumps can win them) mean while all other Cards but them and Trumps, are to be discarded.

Observations.

He who playes having taken in, the next is to consider the goodness of his Game; and to take in more or less, according to his Game is probably like to prove good or bad, alwayed considering, that ’tis as much his advantage that the third have a good Game to make it Repuesto, as himself. Neither is any one, for Covetousness of saving a Counter or two, to neglect, the taking in, that the other may commodiously make up his Game with the Cards which he leaves; and that no good Cards may lye dormant in the Stock, except Player playe without taking in when they may refuse to take in, if they imagine he has all the Game.

Of playing without taking in.

When one has a sure Game in his hand, he is to play without taking in; when the others are to give him each of them one of the greater Marks or Counters, as he is to give them, if he play without taking in, a Game that is not sure, he’d(?) loses it.

Of the Voll.

If you win all the Tricks in your hand, or the Voll, they likewise are to give you one Mark or Counter the piece; but then you are to declare before the fifth Trick, that you intend to play for the Voll, that so they may keep their best Cards, which else seeing you win five Tricks (or the Game) they may carelesly cast away.

Of the Forfeitures

If you Renounce, you are to double the Stake, this(?) also if you have more or fewer Cards then Nine, (to avoid all wrangling or foul play) to which end you are carefully to count your Cards both in dealing and taking in, before you look on them; besides according to the Rigour of the Game, if you speak any thing that may discover your Game, or anothers (excepting onely Gagno as we shall declare afterwards) or play so, as wittingly to hinder the making it Repueto or Codillio (and if ignorantly, you are not fit to play.)

Of playing Trumps

In playing Trump; you are to note, that if any playes an ordinary Trump, and you have onely the three best Cards, or Matadors, singly or can jointly in your hands, you may refuse to play them, without Renouncing, because of the priviledge which those Cards have, that none but commanding Cards can force them out of your hands; as for example, the Spadillio forces the Mallilio, and the Mallilio the Basto; for all the rest you are to follow Trump.

Of what you are to say

You are to say nothing but onely, I pass, or play, or Gagno, that is, ’tis mine, simply, when you play your Card, to hinder the third from taking it; or Gagno de l’ Re when you play your Queen to hinder them from taking it with the King, &c. but this you cannot say till it come unto your turn.

General Rules

‘Tis impossible to provide against all accident in the Game, onely these general Rules may be observ’d in playing: First, the chiefest Art consisting in knowing the goodness of ones Gane, and how it may be improved to the best, one is never to win more then one trick, if they cannot win more then two because of the advantage they give the Player by it in dividing the tricks. Secondly, you are alwayes to win the trick from the Player if you can, unless you let it pass for more advantage, wherein note the second is to let pass to the third; if he have the likelier Game to beast the Player, or if he be likely to win it.

Of the Tenaces

There may be divers advantages in refusing to take the Players trick, but the cheifest is if you have Tenaces in your hands, that is, two Cards, which if you have the leading, you are sure to lose one of them. If the player lead to you, you are sure to win them both; for examples, if you have Spadillio and Basto in your hand, & he have the Mallilio & another Trump, if you lead you lose one of the; for either you lead your

Spadillio, and he player his lesser Trump upon it and wins your Basto the next trick with his Mallilio, and so the contrary; whereas if he leads, he loses both; for if he lead his Mallilio, you take it with your Spadillio, and with your Basto win the other Trump; or if he lead with that, you take it with your Basto; and then your Spadillio wins his Mallilio, and ’tis called Tenaces, because it so catches you betwixt them, there is no avoiding it, &c.

Of the Players playing his game for his best advantage

Of this (becuase every one playes according to his own fancy) I will only say, that if you are not sure of winning five Tricks, but have only the three Matadors, (as for example) and Kings be your Auxilary Cards, if you have the leading you are to begin with a Matador or two before you play your Kings, to fetch out those Trump perhaps which might have trumped them; and if you have three Matadors with two other Trumps your best way is first to play you Matadors, to see how the Trump lie, and if both follow, you are sure that if three Trump be Red, there remains onely one Trump in their hands; if Black, none at all; it importing so much that the player counts the Trumps, as the miscounting only one, do’s often lose the Game. In fine, if they have but a weak Game, they are to intimate cunning Beast Players, in dividing Tricks, and consult them in playing of their Cards. And these few Instructions may suffice, leaving the rest to each one’s particular observation.

Certain other more Questions there are; as whether any may look on the Tricks to see what Cards are played beside the Ombre, or he who playes the Game, which ordinarily is resolved on the affirmative; or when any Cards are left in the Stock, whether any may look on them or no, which the Table lef once, usually is done. Only observer to lay your Tricks Angle-wisse.

[Transcribers note: Several diagrams here have been omitted, to the end that one may easily perceive whether they be two, three, or four.]

F I N I S.

De danske l’hombre-klubber har også en interessant historie. De fleste er oprettet i tiden lige efter 1950, hvor der tilsyneladende næsten er sket en slags “vækkelse” indenfor l’hombre-miljøet.
Herunder er der links til klubbernes beskrivelse af deres historie.

BakkehusetBrædstrupKertemindeNimOdenseRinge
StillingThurøTåsingeØrbæk

Gislev L’hombreklub eksisterer ikke mere, men vi har alligevel et afsnit om dens historie.

Brædstrup L'hombreklubs første regnskab fra 1954
Brædstrup L'hombreklubs første regnskab fra 1954

Sten Lunde har skrevet en lille anekdote om den tidligere formand for Fyns L’hombre Union, Ole “Tuborg” Hansen.

Min farfar (Hans Otto Lunde) havde i 1940’erne 2 gårde i landsbyen Hillerslev på Midtfyn. Min far fortalte mig, at en dag omkring 1940 stod der pludselig en lille fyr med en kæp over skulderen, hvorpå der hang en bylt med tøj. Alle hans ejendele var i bylten. Han spurgte, om der var noget arbejde at få. Min farfar var vist nok kendt som lidt af en hård hund, men han kunne også godt lide, at man viste initiativ, så svaret blev ja…..

Læs hele artiklen.

Billedet til højre kan du finde i festskriftet for DLU’s 40 års jubilæum.

Stående bagerst fra venstre: Hans Rasmussen, Svendborg, Jens Lindhardtsen, Brædstrup, Niels Drost, Tåsinge, Kjeld Rohde(formand), Stilling Siddende fra venstre: Tage Rasmussen, Stilling, Bjarne Sørensen, Løgten, Hans Henrik Screiner, odense, Ole Hansen, Ringe
DLU's bestyrelse 1990. Ole sidder nederst til højre.

Sten Lunde har også skrevet følgende artikel, der er en slags næsten nutidig historie om et liv med l’hombre.

I min familie var man allerede fra barnsben lidt tvangsindlagt til l’hombre-spillet, for når der var de årlige begivenheder som julefrokost , påskefrokost og fødselsdage osv., så blev maden spist i et rimelig højt tempo, og derefter blev bordet ryddet, så der kunne spilles l’hombre. Derefter var selskabet stærkt kønsopdelt – mændene ved kortbordet og damerne i et andet rum med strikketøj og børn……

Læs hele artiklen ved at klikke på de skøre l’hombrespiller, der har søgt tilflugt for varmen ude i havet…

Fynske l'hombre-entusiaster spiller ude i havet

Astrid Schou har for nogle år siden lavet et web-site, der handler om hendes onkel(vistnok), Helge Schou. Han var vild med at spille l’hombre og havde en drøm om at skrive en lærebog i l’hombre.
Web-sitet er fyldt med sjove anekdoter om Helge og hans kumpaner på rundstokfabrikken ved Esrum Sø. De spillede rigtig meget l’hombre!
Astrid har overladt hjemmesiden til DLU, og vi har tænkt os at holde den i live, da den er et interessant stykke l’hombre-historie.
Du kan bl.a også læse om vores tidligere og nu desværre afdøde udenrigsminister Uffe Elleman Jensen’s forhold til l’hombre.
Her er et citat fra Helge’s mund. I en artikel til årsskriftet Jul i Skive fortæller han:

“Jeg lever i dag af at sælge bl. a. tobaksvarer – og jeg har aldrig røget. Jeg sælger også hårvand – og jeg er pilskaldet. Jeg sælger mest til skibsproviantering – og jeg bliver søsyg, bare jeg ser en færgebillet.”

Læs mere…

Helge Schou på det tidspunkt, hvor han lærer at spille l´hombre.

Denne tekst handler om mange af de underlige termer, som anvendes i l’hombre, og hvor de stammer fra. Der er i sagens natur spanske ord i l’hombre, for eksempel begrebet “matadorer”, men også franske og tyske ord har sneget sig ind p.g.a l’hombrens lange historie.
Teksten er meget gammel men særdeles interessant for den nysgerrige l’hombre-spiller.
Læs mere…

L'hombre-spillets terminologi af Emil Gigas, 1895
L'hombre-spillets terminologi af Emil Gigas, 1895

En af l’hombres største kvaliteter er traditionen for morskab og kærlige drillerier under spillet. Det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det skal være sjovt at spille l’hombre! Det gamle udtryk:
“Spil altid l’hombre med honette folk og med humør!
bør stadig gælde.
Denne tekst undersøger en masse af de skøre udtryk, som er opstået gennem l’hombre-spillets lange og festlige historie.
Læs mere…

L'hombre-sproget af Gunnar Knudsen, 1942
L'hombre-sproget af Gunnar Knudsen, 1942

Et berømt spil “hombre” bliver spillet i England i det herrens år 1711 og det er beskrevet i et derfor ret kendt digt af Alexander Pope fra 1712. Digtet hedder The Rape of the Lock, og det kan vel løseligt oversættes med “Overgrebet på lokkerne”.
Det er et meget langt digt, men en del af det beskriver et spil “hombre”, som spilles af digtets heltinde, Belinda, og en slags bejler, The Baron, plus en tredje, ukendt spiller, Sir Anonym.
Plottet, baseret på en rigtig historie, er, at The Baron taber i et spil l’hombre til Belinda, og som hævn beslutter han at klippe to af Belinda’s lokker af med en saks. Billedet til venstre viser, hvordan det foregår, og saks-episoden kan ses illustreret yderst til venstre for i midten af billedet.
I dag ville der nok blive dømt #MeToo, og The Baron fortjener også lidt udskamning for at være en dårlig taber, synes jeg.
Det bliver en stor skandale, måske fordi episoden sker til et kongeligt bal. Og en af Pope’s venner beder ham om at skrive et humoristisk digt om det, så man kan komme videre i de royale, sociale cirkler. Den del af digtet, der handler om l’hombrespillet, er kommentaren til denne  måneds spil. Og det er skrevet på højstemt, lidt gammeldags, Shakespeare-inspireret engelsk, men prøv at se bort fra det og nyd det, så godt, du kan.
Det er fantastisk, og jeg har oversat de sværeste ord til dansk.
Klik på billedet til venstre for at læse digtet og følge spillet. Rent l’hombre-teknisk er det ikke så interessant, som det er rent historisk.
Læs mere…

The Rape of the Lock

Den måske vigtigste historiske tekst, der er skrevet om l’hombre, er forfattet af den franske historiker Thierry Depaulis og hedder “Ombre et Lumière. En Peu de Lumière sur L’hombre”, altså “Ombre og Lys. En smule lys på L’hombre.”
Jeg var i kontakt med ham for et par år siden efter at have opstøvet den via det tidskrift, hvor han udgav den. Tidskriftet hedder “Journal of the International Playing Card Society“. Altså “Det Internationale Spillekorts-selskab”, forkortet I.P.C.S. Det består af rigtige kort-nørder, som beskæftiger sig mest med selve spillkortenes historie. Hvor de er trykt, hvem der har lavet billederne osv, osv.
Dansk L’hombre Union er medlem, og jeg har en forhåbning om, at vi måske i nær fremtid kan få en artikel med i deres blad. Den vil i givet fald komme til at handle om l’hombre-spilllets tilstand i Danmark. Danmark er jo praktisk talt det eneste sted, hvor spillet har overlevet efter det’s storhedstid fra 1600-tallet og frem.
Det er meget vigtigt, at vi får oversat Thierry’s tekst til dansk, men jeg har altså ikke fået det gjort endnu. Derfor fremstår den her på fransk. Hvis nogen af jer kender en, der er rigtig god til fransk, så kontakt mig endelig, så vi kan få den oversat.
Læs Thierry’s artikel…

Thierry Depaulis

Dette er et ældre tysk værk, “L’hombrens historie”, skrevet af Carl Gustav Schwetschke i 1863.
Denne udgave er fra Google’s arbejde med digitalisering af bøger, og bogen er på tysk med gotiske bogstaver, som gør det svært at tyde den.
Jeg har dog eksperimenteret med at lave skriftsgenkendelse af gotisk skrift, så på et tidspunkt ville det være fantastisk, hvis vi også kunne få oversat dette værk til dansk, da den er en af de vigtigste autoritative kilder til l’hombrens historie, som findes.
Saxo har den til salg, men det er i den samme fotokopierede udgave af den originale bog, som du kan se her.
Thierry Depaulis refererer til Schwetschke i sin artikel.
Læs mere…

Geschichte Des L'Hombre af Gustav Schwetschke, 1863

Dette er det ældre engelske værk fra 1874, som David Parlett refererer til in sin artikel. Det er skrevet af Lord Aldenham eller Henry Huck Gibbs, som han rigtige navn var.
Denne udgave er fra Google’s arbejde med digitalisering af bøger og er faktisk så nutidig, at man godt kan læse den. Scannet fra en udgave, de har lånt på New York Public Library.
De første sider er omslag, tomme sider osv. Bogen begynder først rigtigt på side 10.

The Game of Ombre
The Game of Ombre af Henry Hucks Gibbs a.k.a Lord Aldenham, 1874

Dette er et meget ældre fransk værk fra 1674 med undertitlen “Comme il se joué à present – oder Beschreibung des L’Ombre-spiels auff die neueste manier”, som der er skrevet i dette tyske optryk fra 1695. Digital udgave fra universitetbiblioteket i Halle, Tyskland.

Secrets of the Playing Card

Hvis du er mere interesseret i kortspils-historie så optræder både David Parlett og Thierry Depaulis, som vi refererer til ovenfor, i denne video, der handler om den mystik, der har omgærdet spillekort gennem historien.
Den ser på historien om spillekort og afslører deres rødder i Kina, Persien og Egypten. Den undersøger hemmelighederne bag kortdesign, undersøger rygter om frimurerforbindelser og den måde, designet har ændret sig for at afspejle kulturerne og overbevisningerne hos de mennesker, der brugte dem gennem tiderne. Den undersøger mysterierne og betydningerne af det ydmyge spillekort, en historie, der er tæt sammenflettet med det okkulte, voodoo og menneskets fascination af mystiske overbevisninger.